Borger.dk Læs op Blanketter Selvbetjening Kontakt Indeks
Jacob A. Riis-trailer ved Citizen Dane

Måske skal du installere Adobe Flash Player for at se filmen.

 

Film om Jacob A. Riis

Filmselskabet Citizen Dane, hvis instruktør Marcus Mandal bl.a. står bag tv-serien En Kongelig Familie og KAREN BLIXEN - Out Of This World, forsøger i øjeblikket at rejse penge til en dokumentarfilm om Ribes berømte søn, fotografen og journalisten Jacob A. Riis.

Instruktør Marcus Mandal er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole og Københavns Universitet. Han har vundet en lang række internationale priser for sit arbejde, og han er blevet meget fascineret af historien om Jacob A. Riis. Citizen Dane samarbejder med et amerikansk selskab og forsøger at rejse midler til dokumentarfilmen om Jacob A. Riis.

Marcus Mandal var i efteråret 2009 i Ribe for at optage en trailer til dokumentarfilmen. Traileren skal vække interesse hos investorer og fonde, således at det forhåbentligt bliver muligt at producere hele dokumentarfilmen. Ribes 1300 års jubilæum har støttet produktionen af traileren, og derfor er det med stor glæde, at vi kan vise den her.

 

Jacob A. Riis (1849-1914)

Jacob August Riis blev født i Ribe og var søn af skolelærer Niels Edvard Riis og Carolina Riis. Jacob A. Riis var ikke særligt boglig, og til faderens fortørnelse forlod han skolen og gik i tømrerlærer.

Jacob A. Riis blev dybt forelsket i overklassepigen, Elisabeth, men hun ænsede ikke ham, og i 1870 rejste han til Amerika, fast besluttet på at blive så rig, at han kunne vinde Elisabeth.

De første år i USA levede Jacob A. Riis som tømrer og sælger. I lange perioder levede han på sultegrænsen og var hjemløs. Til sidst fandt han sit kald som journalist og politireporter i New York, og han begyndte at beskrive den fattigdom og slum, som han selv havde oplevet.

Efter nogle år havde han etableret sig som avisredaktør, og han tog til Ribe for at fri til Elisabeth. Hun havde i mellemtiden været forlovet, men hendes forlovede døde inden brylluppet. Hun sagde nu ja til Jacob A. Riis' frieri, og sammen vendte de tilbage til New York og fik et meget lykkeligt ægteskab.

Jacob A. Riis fik sit store gennembrud i Amerika med bogen "How The Other Half Lives". Han var begyndt at fotografere, og i 1890 udkom bogen med chokerende billeder af New Yorks fattige og slumkvartererne. Han holdt foredrag og viste lysbilleder, og hans arbejde var med til at forbedre forholdene for de fattige.

En af Jacob A. Riis' bedste venner og allierede i kampen mod slummet blev den senere amerikanske præsident, Theodore Roosevelt (1858-1919). Venskabet varede hele livet, og Roosevelt udtalte om Jacob A. Riis, at han var "New Yorks nyttigste borger".

Jacob A. Riis fortsatte med at udgive bøger og holde foredrag til sin død. "How The Other  Half Lives" kan læses på Wikisource.

Kilder:
Tom Buk-Swienty: Den ideelle amerikaner. En biografi om journalisten, reformisten og fotografen Jacob A. Riis, 2005.
Jacob A. Riis har udgivet flere bøger, bl.a.:
How The Other Half Lives, 1890.
Out Of Mulberry Street, 1898.
The Making Of An American, 1901.
Hvordan jeg blev Amerikaner, 1912.

Billeder fra optagelsen af traileren i Ribe. Copyright: Citizen Dane.

Copyright: Citizen Dane.
Copyright: Citizen Dane.
Copyright: Citizen Dane.
Copyright: Citizen Dane.
Copyright: Citizen Dane.

 

Visit Ribe

  

Turist i Ribe
Bespisning
Overnatning
Guidede ture
Attraktioner

Historisk Atlas - Ribe

Kultur & Fritid • Torvegade 74 • 6700 Esbjerg • +45 76 16 18 64 • e-mail